“Tech-Industrien har Hacket vores Krybdyrhjerne – Er Børns Mistrivsel Prisen?”

Mobning, slutshaming og chikane spiller en stadigt større rolle i vores børn og unges digitale dagligdag, og det er fristende at placere hele ansvaret for den stigende mistrivsel på de store Tech-giganter. Det er ikke uden grund, at de ofte bliver udpeget som syndebuk. De sociale medier og digitale platforme er designet til at fastholde vores opmærksomhed og trække os ind i en distanceret verden af uendelige notifikationer, likes og sammenligninger der aldrig stopper!

Men at give Tech-industriens platforme hele skylden løser ikke problemet!

For ansvaret ligger ikke kun udenfor os selv; en væsentlig del af problemet findes i vores egen psyke – specifikt i vores urgamle krybdyrhjerne. Vi står over for et mere nuanceret samfundsproblem, der kræver en dybere forståelse af, hvordan vi som mennesker håndterer de mange stimuli, der har Hacket vores Krybdyrhjerne der er kilden bag vores følelser og adfærd på godt og i særlig grad ondt.

Tech-industrien har med præcision knækket koden til vores krybdyrhjerne!

Med stor succes har Tech-industrien kombineret adfærdspsykologi og teknologi for at skabe produkter, der rammer direkte ind i vores sanser og følelser. Med præcision har de knækket koden til at tiltrække og fastholde vores opmærksomhed på en måde, som aldrig før er set.

Det fungerer godt, når vi forstår at bruge teknologien med omtanke og bevidsthed. Men når det ikke lykkes, og især når børn og unge ikke er klædt på til at håndtere mobning, slutshaming og chikane som er flyttet ind på Tech-industriens digitale platforme, opstår der alvorlige problemer.

Det er ikke længere blot en hypotese!

Tal fra Den Nationale Sundhedsprofil 2021 viser, at 41,7% af de unge i alderen 16-24 år rapporterer høje stressniveauer. Dette er en markant stigning på 17,5% siden 2013. Vidensråd for Forebyggelse dokumenterer samtidig, at antallet af børn og unge med psykiske lidelser er steget betydeligt gennem de seneste årtier. Denne udvikling er ikke blot alarmerende – den er uacceptabel i et land, hvor befolkningstallet falder, og vi har behov for en sund og velfungerende ungdom til at sikre og understøtte fremtidens velfærdssamfund.

Hvis vi ikke formår at vende denne negative udvikling, svigter vi ikke blot de børn og unge, der allerede kæmper med stress og mistrivsel med høj risiko at udvikle psykiske lidelser, men også de kommende generationer, der risikerer at blive fanget i den samme spiral af overbelastning og følelsesmæssig ubalance.

Men som forældre har vi kollektivt svigtet for vi har endnu ikke formået at forstå følelsernes dybere formål – eller at lære vores børn og unge, hvordan de kan beskytte sig selv med bevidsthed mod de negative følelsesmæssige konsekvenser af konstant digital stimuli.

Skal vi acceptere, at stress og mistrivsel er en uundgåelig del af vores samtid?

Svaret er nej. Vi må som forældre og samfund tage vores følelser alvorligt og forstå dem som en nøgle til at bryde den onde cirkel af mistrivsel, stress og psykiske lidelser, som har taget grebet om mange af vores børn og unge.

Når vi diskuterer forebyggelse af mistrivsel og stress, udvikler den offentlige debat sig alt for ofte til en retorisk kamp om skyld og regulering. Fokus lander typisk på eksterne faktorer som Tech-industrien, som bliver gjort til syndebukken. Tilgangen overser dog det vigtigste: vores børn og unges mentale trivsel. Debatten bør handle om, hvordan vi i fællesskab skaber forebyggende løsninger, der tager hånd om både det ydre og indre pres på vores børn og unge i en global digitaliseret verden.

Krybdyrhjernen er en forældet klods om benet?

Det er der nok mange der vil mene! Men det ændrer ikke på at krybdyrhjernen er en vigtig del af vores hjerne, som har eksisteret i millioner af år. Den er skabt til at sikre vores overlevelse i en kynisk og brutal urtid med få stimuli og få krav. Men i dag, i en verden fyldt med konstante indtryk og krav – både fra den fysiske verden og fra de sociale medier – er krybdyrhjernen kommet under et massivt angreb.

De sociale medier bombarderer os med billeder af død og ødelæggelse men omvendt også det “perfekte liv,” hvilket for mange børn og unge skaber et indre hav af ”følelsesmæssigt” kaos. Følelsen af ikke at være god nok og følelsen af utilstrækkelighed forstærker i stigende grad frygten for at blive ekskluderet fra samfundsfællesskabet.

Når krybdyrhjernen konstant er på vagt over for sådanne konstante subtile trusler, ender vi i en tilstand af kronisk stress som over tid gør flere af os alvorligt syge. Vores krybdyrhjerne reagerer, som om vi står over for livsfarlige trusler, selv når faren ikke er reel. Det resulterer i en overreaktion af vores naturlige stressrespons ”kamp/flugt”, hvor vi mister evnen til at reflektere og udvise empati – livsvigtige egenskaber for at kunne fungere trygt i sociale og arbejdsmæssige sammenhænge.

Kollektivt har vi glemt at Følelserne er vores stærkeste ressource!

Men desværre bliver de livsvigtige følelsesmæssige impulser ofte for overvældende og derfor misforstået eller undertrykt. Mange børn og unge tyr i stedet til usunde strategier, såsom misbrug af stimulanser, overdreven brug af sociale medier eller lægeordineret medicin, for at dulme deres følelser, i stedet for at lære at forstå og håndtere dem. Løsningen er ikke at ignorere eller undertrykke vores følelser, men at udvikle evnen til at håndtere impulserne på en mere konstruktiv måde. Det kræver en bevidst optræning af vores følelsesmæssig intelligens – en færdighed, vi kan lære i et mesterlæreforløb, hvor praktisk erfaring og selvindsigt spiller en central nøglerolle.

Den forebyggende løsning ligger i forståelsen af krybdyrhjernen!

For at bryde den onde cirkel af mistrivsel og stress i vores samfund, må vi forstå krybdyrhjernen og dens behov. Krybdyrhjernen er den ældste del af vores hjerne og styrer vores overlevelsesmekanismer. Den kræver tryghed, ro og restitution – noget, der i stigende grad mangler i vores digitaliserede verden, der aldrig sover.

Samfundets forældre har et ansvar for at lære deres børn og unge, hvordan de skaber indre tryghed og balance!

Det kræver indsigt i, hvordan vores bevidsthed fungerer, formet af både biologisk og social arv. Når vi forstår denne arv og lærer at arbejde med vores følelser med empati og bevidsthed, kan vi undgå, at følelserne bliver vores usynlige modstandere, og i stedet bruge dem som en kraftfuld ressource i en moderne verden præget af konstant digital påvirkning.

Jeg opfordrer derfor politikere, lærere og pædagoger til aktivt at integrere undervisning i følelsesmæssig intelligens i skoler og uddannelsesinstitutioner. Det kunne gøres gennem mesterlæreforløb og daglig undervisning, hvor forældre, børn og unge lærer at forstå og regulere deres følelser.

Uden denne viden og oplæring vil vores børn og unge tabe kampen til mistrivsel og stress og fortsætte med at være fanget i en ond digital spiral af overbelastning.

Dette er en kamp, vi ikke har råd til at tabe.

Copyright Mads Sebbelov
Maskiningeniør, Master Coach & Psykoterapeut med speciale i følelsesmæssig intelligens & Hovedbestyrelsesmedlem Moderaterne

Opbyg dit Selvværd| din Selvaccept| din Selvtillid| Kontakt Psykoterapeut og Master Coach Mads Sebbelov og få livskvaliteten tilbage

FORVIRRET HVAD er forskellen ?

Så kan jeg godt forstå dig, det er du nemlig ikke alene om at være. Det er langt de fleste mennesker hen af vejen og det er en af årsagerne til at så mange mennesker idag bliver ramt af usund stress.

Jeg giver her, et kvalificeret bud på, hvad de forskellige begreber betyder i konkret adfærd. Bemærk dette er ikke en facitliste, eftersom vi hver især har en forskellig historie.

SELVVÆRD HANDLER OM:

  • at udtrykke og dække sine behov
  • at kunne markere og hævde sine psykiske og fysiske grænser
  • at kunne dække sine egne behov før man stiller sig til rådighed for andre
  • at have den plads man har brug for
  • at føle tilfredshed ved sit hjem, sine ting og sine relationer
  • at kunne skaffe sig ro og fred, når det er det, man har brug for
  • at være frigjort fra trangen til at please andre
  • at holde op med at dele ud af “en tom kurv”
  • at kunne dele – betinget af overskud og egen tilfredshed
  • at have friheden til at gøre noget godt for sig selv
  • at skaffe sig de ting og de relationer, som man har brug for – at føle en dyb indre tilfredshed og selvrespekt

selvaccept handler om:

  • at kunne sige hvad man mener, uden at være bange for hvad andre tænker
  • at være så tryg ved sig selv, at man kan være fuldstændig autentisk i samværet med sin partner, familie, kolleger, venner og nye bekendtskaber – man tør vise verden, hvem man er
  • at ens identitet er klar og den personlige integritet rodfæstet
  • at være i stand til at formidle sin personlighed
  • at man kan lide sig selv og sine egenskaber
  • at være frigjort fra at bruge mental energi på hele tiden (ubevidst) at vurdere, hvad andre tænker, føler, hvad andre synes om ens person, og hvordan andre måtte reagere, på det man siger
  • at kunne agere spontant og indre styret, frem for at tilpasse sig tilfældige ydre påvirkninger og forestillingen om, hvad andre tænker – at være frigjort fra stupide og unødvendige dårlige følelser – man kender ikke til at “dumme sig” og føler sig aldrig genert, flov, pinlig, forkert eller utryg i sociale sammenhænge

selvtillid handler om:

  • tillid til sin egen dømmekraft
  • tillid til at man kan mestre en opgave
  • beslutsomhed og gennemslagskraft
  • at være hovedperson i eget liv
  • tillid til at man kan håndtere sociale situationer, som de opstår
  • ikke behøve at bruge mental energi på unødvendig kontrol
  • at søge nye udfordringer, der kan give og udvikle kompetencer eller give øget ansvar og indflydelse
  • at være frigjort fra præstationsangst og mistillid til egne kompetencer.
  • at være leder i eget liv

Har du behov for hjælp til at udvikle en eller flere af de personlige egenskaber, jeg beskriver her. Så kontakt mig, for jeg er specialist i, at hjælpe mennesker til at få et liv i balance.

De bedste hilsner

Mads Sebbelov

Master Coach & Psykoterapeut

Kontakt info

Lær at kommuniker respektfuldt og tolerant

Jeg har behov for en snak!

Det er en svær situation for mig, fordi jeg er bange for din reaktion og de konsekvenser, der følger med.

Men jeg har besluttet mig for at sige det alligevel, for jeg trives ikke, som situationen er lige nu!”

Sådan lød det, da jeg endelig fik modet til at tage en simpel men afgørende snak med min chef.

Forinden havde ledelsen udført store omstruktureringer, der bl.a  indebar fyringer og frasalg af mit arbejdsområde. Jeg følte mig først heldig, fordi jeg beholdt mit job, som jeg i mange år havde været glad for og blot blev flyttet til en ny plads med nye arbejdsopgaver og nye kolleger.

Men forandringen påvirkede mig mere og mere – og de sidste 6 måneder var et sandt helvede for mig. 

Jeg blev demotiveret, sov dårligt om natten og havde i det hele taget mange bekymrende tanker.

Jeg begyndte at vrisse af min kone og børn og overvejede til sidst at tage det store skridt og sige mit job op.

I stedet tog jeg et andet enkelt – men meget bedre skridt:

Jeg søgte hjælp hos en kompetent Coach!

Han hjalp mig med at forstå, hvorfor jeg havde det skidt. 

Jeg fandt ud af, at det slet ikke var omstruktureringen og de nye arbejdsopgaver, der var årsagen – men at jeg i virkeligheden havde svært ved at sige fra overfor den kollega, jeg nu var placeret ved siden af.

En ældre kollega, der forpestede arbejdsklimaet med sarkasme og kritiske kommentarer i forhold til måden, jeg udførte mine arbejdsopgaver på – også (eller måske især) når jeg fik nogle nye kundeaftaler hjem!

Jeg havde flere gange forsøgt at sige fra over for kollegaen, men det havde blot ført til konflikter og endnu flere dagligdags magtkampe. Til sidst kunne jeg mærke, at jeg blev mere tilbageholdende og ufri og dermed også dårlig til at få udført det arbejde, jeg i mange år har været rigtig god til.

Det kan lyde simpelt – men samtalerne med min coach betød, at jeg ganske enkelt fandt frem til årsagen og endnu vigtigere fandt modet til at gå til min chef og bede om at blive flyttet ned til den tomme plads ved siden af en kollega, jeg har samarbejdet med i årevis uden problemer. 

I dag har jeg det meget bedre – med hjælp fra coach Mads Sebbelov har jeg fået arbejdsglæden og motivationen tilbage – og endda uden,  at jeg behøvede at sige mit job op!

Mvh Peter

Er du leder eller ansat, der har brug for dybdegående inspiration/sparring til at håndtere dårlig kommunikation og konflikter på arbejdspladsen?

Så kontakt mig, for jeg kan jeg hjælpe.

Se hvad jeg kan tilbyde dig her: 

Lederudvikling

De bedste hilsner 

Mads Sebbelov 

Lederudvikler

Tlf: 4081 8582

kontakt@msebbelov.dk

Kom ud af ensomheden|Kontakt Psykoterapeut Mads Sebbelov

Ensomhed skyldes som oftest lav-selvaccept.

Ensomhed er fra biologiens side en følelse, der skal tilskynde os til at opsøge fællesskaber for at forøge vores muligheder for at overleve.

Men det er lettere sagt end gjort i praksis, at følge den naturlige tilskyndelse. Vi er bygget til at fortolke på, det vi ser og hører for at kunne skelne ven fra fjende og for at undgå ubehagelige følelser. Derfor har vores ansigtsudtryk(smilet) og tonen(sproget) stor betydning for, om vi føler os trygge eller utrygge, når vi møder nye mennesker.

Det gælder både, når vi står udenfor eller indgår i sociale fællesskaber f.eks. arbejdet, familien, fritidsaktiviteten, venskaberne, kæresterelationen, parforholdet…for vi scanner hele tiden omgivelserne:

  • er der nogen, der ikke kan lide os?
  • er der nogen, der vurderer os eller griner af os?
  • er der nogen, som har en anden holdning eller mening end os?

Det kan gøres os utrygge, og vi kan blive bange for at

  • blive afvist
  • blive misforstået
  • blive kritiseret
  • ignoreret
  • være anderledes
  • være grim/dum
  • vi ikke er gode nok
  • være forkerte

Vi kan helt ubevidst udvikle strategier for at undgå ovenstående følelser og for at undgå at stå alene.

F.eks. ved at:

  • spille den sjove klovn/ spille klog
  • tale efter munden
  • være ironisk/ tale indirekte
  • glatte ud, hvis der er optræk til uenigheder
  • være overforfængelige
  • tie
  • diskutere
  • smile og rose alle og mange andre strategier…

Baggrunden for lav-selvaccept har dybe rødder i vores sociale arv og har stor indflydelse på, hvor rodfæstet vores identitet er, f.eks. hvis dine forældre ikke har været i stand til at lytte, acceptere og møde dig med forståelse eller hvis de har været fraværende, intolerante, kritiserende, nærtagende på ord og hurtigt bliver fornærmet. Det kan føre til, at du kommer i følelsen af at være forkert, som kan resultere i i lav-selvaccept.

Men hvad er selvaccept, og hvordan kommer man ud af ensomheden?

Selvaccept handler om evnen til :

  • at kunne sige hvad man mener uden at være bange, for hvad andre tænker
  • at være i stand til at formidle sin personlighed
  • at man kan lide sig selv og sine egenskaber
  • at ens identitet er klar, og den personlige integritet rodfæstet
  • at være så tryg ved sig selv, at man kan være fuldstændig autentisk i samværet med sin partner, familie, kolleger, venner og nye bekendtskaber – man tør vise verden, hvem man er
  • at være frigjort fra at bruge mental energi på hele tiden (ubevidst) at vurdere, hvad andre tænker, føler, hvad andre synes om ens person, og hvordan andre måtte reagere på det man siger
  • at kunne agere spontant og indre styret, frem for at tilpasse sig tilfældige ydre påvirkninger og forestillingen om, hvad andre tænker
  • at være frigjort fra stupide og unødvendige dårlige følelser – man kender ikke til at “dumme sig” og føler sig aldrig genert, flov, pinlig, forkert eller utryg i sociale sammenhænge

Udvikling af ovenstående evner kan være vejen til mere selvaccept, selvforståelse, mere nærhed i de fællesskaber/relationer, som du ønsker. Det kan forbedre din sociale intelligens samt forbedre dine kompetencer til samarbejde.

Hvis du er nysgerrig eller interesseret i at begynde i et forløb hos mig, så kontakte mig.

Jeg giver dig et fortroligt, trygt og neutralt frirum til at træne dig i ovenstående.

De bedste hilsner

Mads Sebbelov