Kom ud af ensomheden|Kontakt Psykoterapeut Mads Sebbelov

Ensomhed skyldes som oftest lav-selvaccept.

Ensomhed er fra biologiens side en følelse, der skal tilskynde os til at opsøge fællesskaber for at forøge vores muligheder for at overleve.

Men det er lettere sagt end gjort i praksis, at følge den naturlige tilskyndelse. Vi er bygget til at fortolke på, det vi ser og hører for at kunne skelne ven fra fjende og for at undgå ubehagelige følelser. Derfor har vores ansigtsudtryk(smilet) og tonen(sproget) stor betydning for, om vi føler os trygge eller utrygge, når vi møder nye mennesker.

Det gælder både, når vi står udenfor eller indgår i sociale fællesskaber f.eks. arbejdet, familien, fritidsaktiviteten, venskaberne, kæresterelationen, parforholdet…for vi scanner hele tiden omgivelserne:

  • er der nogen, der ikke kan lide os?
  • er der nogen, der vurderer os eller griner af os?
  • er der nogen, som har en anden holdning eller mening end os?

Det kan gøres os utrygge, og vi kan blive bange for at

  • blive afvist
  • blive misforstået
  • blive kritiseret
  • ignoreret
  • være anderledes
  • være grim/dum
  • vi ikke er gode nok
  • være forkerte

Vi kan helt ubevidst udvikle strategier for at undgå ovenstående følelser og for at undgå at stå alene.

F.eks. ved at:

  • spille den sjove klovn/ spille klog
  • tale efter munden
  • være ironisk/ tale indirekte
  • glatte ud, hvis der er optræk til uenigheder
  • være overforfængelige
  • tie
  • diskutere
  • smile og rose alle og mange andre strategier…

Baggrunden for lav-selvaccept har dybe rødder i vores sociale arv og har stor indflydelse på, hvor rodfæstet vores identitet er, f.eks. hvis dine forældre ikke har været i stand til at lytte, acceptere og møde dig med forståelse eller hvis de har været fraværende, intolerante, kritiserende, nærtagende på ord og hurtigt bliver fornærmet. Det kan føre til, at du kommer i følelsen af at være forkert, som kan resultere i i lav-selvaccept.

Men hvad er selvaccept, og hvordan kommer man ud af ensomheden?

Selvaccept handler om evnen til :

  • at kunne sige hvad man mener uden at være bange, for hvad andre tænker
  • at være i stand til at formidle sin personlighed
  • at man kan lide sig selv og sine egenskaber
  • at ens identitet er klar, og den personlige integritet rodfæstet
  • at være så tryg ved sig selv, at man kan være fuldstændig autentisk i samværet med sin partner, familie, kolleger, venner og nye bekendtskaber – man tør vise verden, hvem man er
  • at være frigjort fra at bruge mental energi på hele tiden (ubevidst) at vurdere, hvad andre tænker, føler, hvad andre synes om ens person, og hvordan andre måtte reagere på det man siger
  • at kunne agere spontant og indre styret, frem for at tilpasse sig tilfældige ydre påvirkninger og forestillingen om, hvad andre tænker
  • at være frigjort fra stupide og unødvendige dårlige følelser – man kender ikke til at “dumme sig” og føler sig aldrig genert, flov, pinlig, forkert eller utryg i sociale sammenhænge

Udvikling af ovenstående evner kan være vejen til mere selvaccept, selvforståelse, mere nærhed i de fællesskaber/relationer, som du ønsker. Det kan forbedre din sociale intelligens samt forbedre dine kompetencer til samarbejde.

Hvis du er nysgerrig eller interesseret i at begynde i et forløb hos mig, så kontakte mig.

Jeg giver dig et fortroligt, trygt og neutralt frirum til at træne dig i ovenstående.

De bedste hilsner

Mads Sebbelov

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *